nyheder

Arkitekt_1:

 

 

 

Logo Designpreis Deutschland 2011:

 

 

STARCK_by_Fletco_EX5: rdda_win10:

This years winner of the reddot award for product design STARCK by Fletco

 

'Fletco at the Home of Golf'.

 

balgovecourse:
 
The top golfers in the world including Tiger Woods, Phil Mickelson and Lee Westwood will be there and for the third year in succession Fletco will be supplying floorcoverings for the British Open Golf Championship. This year it takes place at the home of golf, , 15th - 18th July 2010.
Pinoflet and Pepito will be used in the hospitality areas to give a warm welcome to all visitors to this years event.

 

Yearbook2010:

 

 

 

For første gang tænker Philippe Starck 4-kantet


Designeren Philippe Starck har skabt mønstre og figurer til bæredygtige og fleksible tæppefliser fra Fletco. Konceptet lanceres på international messe i Hannover den 16. januar 2010.

 

Et nyt tæppeflise-koncept, der forener visionært, internationalt high-end design med de voksende krav til fleksibilitet, individualitet og bæredygtighed. Det var opgaven, da den danske gulvtæppeproducent Fletco kontaktede den franske stjernedesigner Philippe Starck med henblik på et kreativt samarbejde.


Resultatet er en omfattende, elegant og innovativ serie tæppefliser med ubegrænsede muligheder for at sammensætte mønstre og farver til et individuelt udtryk, der matcher det overordnede interiørdesign.


Tæppefliser fra Fletco Carpet Tiles er fremstillet af Antron®tæppefibre. Antron®tæppefibre står for høj æstetisk holdning og stor teknisk ydeevne. Den nye serie ”Fletco Carpet Tiles, Starck by Fletco” lancers på Domotex-messen i Hannover, januar 2010.

 

Opfindsomhed a la Philippe Starck


Fletco havde tre gode grunde til at ønske Philippe Starck som designer på opgaven: Hans glade, etiske og poetiske tilgang til design, hans erfaringer med interiør- og industriel design på eksklusive hoteller og restauranter, og endelig blev der lagt vægt på Starcks stærke miljømæssige engagement.

I Starck by Fletco kollektionen har Philippe Starck leget med figurer, ikoner og mønstre – og med sin kreative tilgang til opgaven, har Philippe Starck givet mulighed for, at der kan indarbejdes andre materialer som børstet aluminium, træ, glas, stål og sågar nanolight til at skabe individuelle og effektfulde udtryk.

 

Det betyder, at kontormiljøer, offentlige bygninger, hoteller og restauranter m.m. kan indarbejde navnetræk, logo eller helt andre kreative ideer og udtryksmåder og dermed tilføre yderligere individualitet.

 

Den eksklusive Starck by Fletco kollektion består af et væld af fliser i forskelligt design, hvor de enkelte figurer, ikoner og mønstre samt baggrunden frit kan kombineres i 12 grundfarver. Det giver nærmest ubegrænsede kreative muligheder for arkitekter, indretningsarkitekter og designere, der ønsker at designe et gulv, der tilfører en ekstra dimension til det samlede sanseindtryk. Starck har formået at udvikle et rigt værktøj til glæde for arkitekter, som nu kan udtrykke deres personlige kreativitet ved at udforske de grænseløse kombinationer.

 

– Kollektionen Starck by Fletco handler ikke så meget om tæpper. Det er et magisk spil. Forestil dig et spil, hvor du ikke kan tabe. Et spil, hvor alle kort er gode, alle kombinationer er vindere, alle udspil er tilladte, og alle regler kan opfindes hen ad vejen. En kollektion af firkanter, som bogstaverne i en roman eller noderne i en symfoni, og som giver dig uendelige muligheder med hensyn til at skabe stilarter, tegninger, kompositioner, farver... dit eget resultat, dit eget kunstværk. Og hvad mere er, det er nemt. Det er magiske firkanter til mine venner, i særdeleshed mine arkitekt-venner, forklarer Philippe Starck.

 

 

Tekstildebut til Philippe Starck

Det er første gang Philippe Starck kaster sin smittende, visionære og banebrydende tankegang over

tæppedesign, og i det hele taget første gang, han arbejder med boligtekstiler. Samtidig er det Starcks første samarbejde med en dansk virksomhed. Derfor er direktør Benny Jensen fra Fletco også særdeles stolt over samarbejdet.

– Vi oplever, at kunderne efterspørger individuelle løsninger, der er 100% tilpasset det enkelte hotel, domicil eller den enkelte restaurant. Det handler om at kunne skabe oplevelser og et unikt visuelt udtryk.

Og det handler om at skabe den optimale stemning. Bygningernes indretning, funktion og formgivning skal passe sammen, og med vores nye Phillippe Starck tæppeflise-kollektion kan man nu også føre det ypperste design helt ned i gulvhøjde, siger Benny Jensen.

Benny Jensen oplyser, at Fletco vil markedsføre og sælge den nye kollektion til kontraktmarkedet i hele Europa, og at man er klar til at levere primo 2010.

 

 

Bæredygtighed som fælles værdi

 

Philippe Starck er kendt for at tænke bæredygtighed og miljørigtige løsninger i sine industrielle designs. Og han er en mand, der stiller krav til sine samarbejdspartnere.


På den baggrund matchede Starck og Fletco hinanden som to innovative brands, der går foran, når det handler om miljø og bæredygtighed.
– For Fletco var det særdeles belejligt, at en verdenskendt designer som Philippe Starck stiller netop dette krav til samarbejde. De matcher vores egen holdning til fremtidens gulvbelægning og til, hvordan man driver virksomhed helt generelt. Vi tilhører en lille gruppe af tæppeproducenter, der i flere år har sat en offensiv dagsorden, når det gælder om at tage hensyn til miljøet gennem hele produktionen, siger Benny Jensen.

En særlig miljømæssig udfordring ved tæppefliser generelt er bagsiden, der traditionelt har indeholdt PVC eller Bitumen. Takket være en nyudviklet produktionsteknologi har Fletco Carpet Tiles en bagside, der med sikkerhed er helt fri for disse eller andre skadelige stoffer.

Den nye teknologi, som Fletco har været med til at udvikle, har fået navnet ”TEXtiles”. Kort fortalt er de miljømæssige fordele ved TEXtiles, at det er 100 pct. genanvendeligt og produceret af 60 pct. genbrugsmaterialer. Selve produktionen er næsten helt CO2 neutral, og alt spild under produktionen opsamles og ledes tilbage i produktionen. TEXtiles har en unik holdbarhed, som giver tæppefliserne en lang levetid – til gavn for miljøet.

Foruden bæredygtigheden har TEXtiles en række sundhedsmæssige fordele for brugerne: Materialerne er testet og godkendt allergivenlige, er fri for lugtgener og skadelige gasser, og så giver TEXtiles-bagsiden en lyddæmpende og støddæmpende effekt.

 

Fletco præsenterer nyheden på Domotex i Hannover, 16.-19. januar 2010. Philippe Starck vil naturligvis være til stede.

 

 

Ældre nyheder:

Fletco har scoret hole in one!!!

Fletco har vundet specifikationen for tæpper til alle opholdsrum til dette års British Golf Open 2008. Så Tiger Woods vil under og efter de 18 huller slappe af på Fletco tæpper.

Event Tech i Scotland vil udføre jobbet på ca. 1500m2 af vor vævede kvalitet Pepito.

 

 

Danmarks største gulvmesse på banen i Herning

21.-23.august for – Gulvmessen 2007

 

En ny gulvmesse for hele branchen er klar til start i Herning. Der er tale om den største gulvmesse nogensinde, når Herning Kongrescenter åbner dørene.

Her vil branchen præsentere tæpper, fliser, vinylbelægning, linoleum, parket og alt, hvad der lige nu findes på markedet af gulvbelægninger. Der har tidligere været mange små messer, men de bliver nu samlet i én stor messe, og det er vi meget tilfredse med, fortæller John Steffensen, Gulvbranchens direktør.

 

 

Rekordstor opbakning

30 af branchens største virksomheder har allerede tilmeldt sig Gulvmessen, og den massive opbakning betyder, at Gulvmessen 2007 bliver den største gulvmesse i Danmark. Gulvmessens 3500 m² er dermed næsten fyldt helt op, og der er nu kun få ledige stande tilbage.

Vi havde slet ikke turde håbe på så mange tilmeldinger, så vi er meget stolte over den opbakning vi har fået fra virksomhederne, udtaler John Steffensen, Gulvbranchens direktør.

 

 

Foredrag, gulvvarme og workshops Gulvmessen 2007 er kommet på banen i et tæt samarbejde mellem Messecenter Herning A/S og gulvbranchens leverandører. Målet er at få en bedre kontakt mellem gulvproducenterne og arkitekter og rådgivere. Entreprenører, gulvlæggere og arkitekter skal alle kunne finde inspiration på Gulvmessen 2007, og derfor vil der være faglige foredrag og seminarer om de nyeste teknikker og utraditionelle måder at lave gulve på. Der vil være både trendområder, arbejdende stande og temadage.

 

 

Gulvmessen 2007 arrangeres af Messecenter Herning A/S, og finder sted i Herning Kongrescenter d. 21.-23. august 2007.

 

Yderligere oplysninger:

projektleder Allan Holm

Messecenter Herning A/S,

tlf. 9926 9926 eller på mail aho@messecenter.dk.

Læs mere på www.gulvmessen.dk